Mit dyrehold er i fuld gang...

Vi er gået i gang med alt lige fra pleje af hesten, ridning, udmugning og fodring.
Pigerne har fået til opgave at være med i alt, hvad der skal til for, at en hest har de mest optimale betingelser.

En typisk dag ser således ud: (Når jeg ikke er der, tager en anden pædagog med og det er skemalagt, hvem der skal med pigerne, så det er forudsigeligt og overskueligt)

Vi har startet dagen med at tage i stalden.
Hestene fodres med vitaminer/mineraler, grovfoder og derefter skal de have udedækken på, dette for at skærme dem mod dårligt vejr og lave temperaturer.
Pigerne har hver især fået tildelt opgaver - tanken er, at de skal samarbejde og koordinere at få tingene til at lykkes på samme tid, da heste kan være utålmodige dyr.
Hestene lukkes på mark, og der køres noget wrap i en trillebør ud til dem. Wrap er delvist tørret græs, som har været pakket ind i plastik.
Hestene har også adgang til vand, som er i et stort kar. Dette skal også renses ind i mellem og ofte fyldes op.
Den ene pige står for at fylde vand op og den anden skal fordele wrap på marken.

Hestene har nu tid for sig selv, hvor de gumler og slapper af.
 Pigerne skal her efter i skole.
Når pigerne har været i skole, tager vi ud til hestene igen.
Der skal vi pleje deres pels med børster, muge boksene ud for møg og ud at ride i naturen.
Vi træner mange ting på en gang uden at pigerne egentlig bemærker det.
Der bliver dog sat ord på det undervejs.
Vi skal træne det at kunne klokken, så alt bliver sat i en tidsramme.
Vi skal træne det at omgås dyret med hestevelfærd i højsædet. (Vi har på biblioteket lånt bøger om emnet)
Vi skal være sammen om at opleve noget og finde et fællesskab. Samtidig med at vi skal bruge naturen og have tænkt pædagogik ind i aktiviteten.

Der skal sadles op, og hestene trækkes ud. Pigerne stiger op og vi tager af sted.
Hver gang vi rider af sted, skiftes en af pigerne til at finde på en opgave. Eks. valgte den ene pige at man skulle ride uden stigebøjler i 15 min. ad gangen. Dette træner balancen.
Den anden pige valgte den ene af gangene, at de skulle kigge efter blomster og sige navnene på dem.

Det er en stor udfordring for særligt den ene pige, at behandle hesten med respekt, og hun har ikke føling med, hvad hesten "kan tåle", og hvad der overskrider den grænse.
Der opstår mange gange i omgangen med hesten situationer, hvor jeg må gribe ind og guide den ene pige en hensigtsmæssig adfærd.
Jeg bruger den anerkendende metode til at guide og støtte hende. Dette for at opretholde motivationen og drivkraften, og ikke mindst for at selvværdet styrkes.