Jeg har gjort mig mange tanker om det at arbejde med naturen og uderummet...
Det er en uformel kontekst vi har sammen, som er med til at styrke vores relation- Også kaldet det fælles tredje.. Det at kunne være sammen om noget, som ikke handler om hverken barnet eller jeg. Dette giver særligt mening i arbejdet med tilknytningsforstyrrede børn, da de ofte har den manglende tillid til, at kunne være i direkte dialog og samspil.

"Den mest konstruktive form for erfaring finder sted, når barnet og den voksne sammen udfører en arbejdsproces omkring et mål, de er fælles om. Fokus skal ikke være på barnet, og heller ikke på den voksne, men på det fælles tredje".
(Socialpædagogik og Arbejdsprocesser af Michael Husen, 2014)