mandag den 25. april 2016

Dyrehold....

At arbejde med heste, som terapiform bliver brugt i mange henseender.
Blandt får man indblik i det fænomenale arbejde, som mange heste gør for de mange amerikanske krigsveteraner, der har brug for hjælp for at komme sig oven på voldsomme oplevelser ved udsendelse. Hestene hjælper dem i overgangen fra livet i militæret tilbage til dagligdagen i det civile.
Det er Equine Assisted Growth and Learning Association (EAGALA), der står bag projektet med at hjælpe krigsveteranerne, og de har erfaring med at bruge heste i forbindelse med mentale lidelser eller belastninger. Ved hjælp fra hestene lærer veteranerne at forstå og genkende mønstre, genopbygge deres personlige styrker, samt oversætte følelsesmæssig indsigt til livsændrende handling.

Når der er så mange forskellige tilbud med heste og det tilsyneladende giver gode resultater på hver sine områder, så kan der vel være noget om snakken, at heste kan bruges til andet end ridning, i relation med mennesker? Hvad er det, der gør hesten så velegnet til at deltage i arbejdet med mennesker, der har det svært?
 Der er visse grupper, hvor jeg dog vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at bruge heste i det pædagogiske arbejde. Ved stærk udadreagerende børn, kan der være en risiko for både hesten og barnet, hvis ikke der er en vis grad af impulsstyring til stede. Barnet kan udøve vold mod hestene og i den forbindelse er det ikke etisk forsvarligt. Det er heller ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt, da voldsomme handlinger fra mennesker kan forårsage voldsomme reaktioner fra hesten, som er svære at forudse. Jeg mener også, at børnene skal have en vis alder for, at hestene er brugbare i den pædagogiske sammenhæng jeg tænker på. Børnene skal være i stand til at modtage og forstå beskeder og instrukser, der gør, at de kan færdes omkring hesten uden at blive trådt på eller på anden måde komme til skade.
 
Heste er, ligesom mennesker, i besiddelse af spejlneuroner, der gør dem i stand til at læse og opfatte  menneskets sindstilstand baseret på kropssprog og udstråling. Det vil sige, at hesten altid spejler dig og reagerer på, hvordan du har det. Hesten er aldrig forudindtaget, når den møder et menneske. Den reagerer uden at forholde sig til baggrund eller historie. Når man kender til hestens signaler og adfærd, vil den opleves som ærlig og fordomsfri. Sammen med hesten kan man
opleve sig accepteret og respekteret som den man er. Hesten har ingen skjult dagsorden, så den er til at stole på for den unge. En hest er ikke i stand til at spekulere i fremtid eller fortid. Den spekulerer faktisk ikke ret meget. Man kan sige at hesten altid har reelle hensigter, da den ingen hensigter har. (Hvid, s. 74) Hesten er nærværende og er altid til stede i nuet. Hvis koncentrationen svigter, mærker hesten det med det samme, og vælger måske at gå et andet sted hen.

Jeg oplever særligt, at når et barn har sociale udfordringer, finder de ro sammen med hesten. Der  skal de ikke kommunikere på samme måde og derved risikere, at det går galt. Der kan de opleve, at noget er succesfuldt i deres liv. At det kan lade sig gøre at de lykkes.....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar