Det går lynhurtigt på biotopen, der er gang i væksten af planter, træer osv. Disse røde grene spirer, og de er super flotte. De kaldes hvid kornel, og de sår gerne sig selv. De bliver spredt af fugle, der æder bærene. Den kan gro både i skygge og sol. Den er nøjsom, og vokser både i kalkrig jord, fugtig jord, lerjord og almindelig havejord. Den er særlig fremtrædende og smuk om vinteren. En masse af dem i en vase, og man har en dekorativ detalje i sin stue.

http://www.kan-lir.dk/articles.php?article_id=587

 

 

Dyrehold...
Vi er nu nået et stykke hen i forløbet, og her kommer 2 billeder, hvor det at pleje hesten er i fokus:

Det kræver hele tiden, at de lytter og derefter går i gang med opgaven.

Støvniveauet er dalet, der er mere koncentration, og de er begyndt at røre mere ved hestene.

Sanserne er i spil, og vi har talt om, at de skal bruges i samværet med hesten. Det at røre/føle bruger man til at gøre hesten tryg, og til at orientere sig i forhold til, hvordan den har det. Lytte, lugte, se osv. Vi har efterfølgende overført det til dem, at de skal aflæse/afkode hinanden ved at lytte, se, føle osv.

Det har været en god øvelse, som de er optagede af, og som har fået dem til at være mere hensynsfulde over for hinanden.

Sjove finurlige træstykker, som er knoldede, ser brændte ud og findes i mange udgaver på min biotop.

Jeg har ledt mange steder, og jeg kan ikke finde ud af, hvad det er. - Eller hvorfor det ser sådan ud...?Eller hvad det kommer fra?

I dag fandt jeg igen sådan et kranie på min biotop. Det er anden gang inden for en måned ca. Jeg gætter på, at det er kraniet fra en kat.
Der løber mange katte rundt i området, og det er muligt, at de trækker sig tilbage til et sted, hvor de i ro og fred kan "sige farvel" til livet. (Jeg har læste, at de søger væk for at lægge sig til at dø, når de er syge og ikke kan mere.) Det kan i hvert fald lade sig gøre, der hvor min biotop ligger, da der ikke er den store trafik af mennesker.

Dyrehold....

At arbejde med heste, som terapiform bliver brugt i mange henseender.
Blandt får man indblik i det fænomenale arbejde, som mange heste gør for de mange amerikanske krigsveteraner, der har brug for hjælp for at komme sig oven på voldsomme oplevelser ved udsendelse. Hestene hjælper dem i overgangen fra livet i militæret tilbage til dagligdagen i det civile.
Det er Equine Assisted Growth and Learning Association (EAGALA), der står bag projektet med at hjælpe krigsveteranerne, og de har erfaring med at bruge heste i forbindelse med mentale lidelser eller belastninger. Ved hjælp fra hestene lærer veteranerne at forstå og genkende mønstre, genopbygge deres personlige styrker, samt oversætte følelsesmæssig indsigt til livsændrende handling.

Når der er så mange forskellige tilbud med heste og det tilsyneladende giver gode resultater på hver sine områder, så kan der vel være noget om snakken, at heste kan bruges til andet end ridning, i relation med mennesker? Hvad er det, der gør hesten så velegnet til at deltage i arbejdet med mennesker, der har det svært?
 Der er visse grupper, hvor jeg dog vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at bruge heste i det pædagogiske arbejde. Ved stærk udadreagerende børn, kan der være en risiko for både hesten og barnet, hvis ikke der er en vis grad af impulsstyring til stede. Barnet kan udøve vold mod hestene og i den forbindelse er det ikke etisk forsvarligt. Det er heller ikke sikkerhedsmæssigt forsvarligt, da voldsomme handlinger fra mennesker kan forårsage voldsomme reaktioner fra hesten, som er svære at forudse. Jeg mener også, at børnene skal have en vis alder for, at hestene er brugbare i den pædagogiske sammenhæng jeg tænker på. Børnene skal være i stand til at modtage og forstå beskeder og instrukser, der gør, at de kan færdes omkring hesten uden at blive trådt på eller på anden måde komme til skade.

 

Heste er, ligesom mennesker, i besiddelse af spejlneuroner, der gør dem i stand til at læse og opfatte  menneskets sindstilstand baseret på kropssprog og udstråling. Det vil sige, at hesten altid spejler dig og reagerer på, hvordan du har det. Hesten er aldrig forudindtaget, når den møder et menneske. Den reagerer uden at forholde sig til baggrund eller historie. Når man kender til hestens signaler og adfærd, vil den opleves som ærlig og fordomsfri. Sammen med hesten kan man

opleve sig accepteret og respekteret som den man er. Hesten har ingen skjult dagsorden, så den er til at stole på for den unge. En hest er ikke i stand til at spekulere i fremtid eller fortid. Den spekulerer faktisk ikke ret meget. Man kan sige at hesten altid har reelle hensigter, da den ingen hensigter har. (Hvid, s. 74) Hesten er nærværende og er altid til stede i nuet. Hvis koncentrationen svigter, mærker hesten det med det samme, og vælger måske at gå et andet sted hen.

Jeg oplever særligt, at når et barn har sociale udfordringer, finder de ro sammen med hesten. Der  skal de ikke kommunikere på samme måde og derved risikere, at det går galt. Der kan de opleve, at noget er succesfuldt i deres liv. At det kan lade sig gøre at de lykkes.....

Jeg har gjort mig mange tanker om det at arbejde med naturen og uderummet...
Det er en uformel kontekst vi har sammen, som er med til at styrke vores relation- Også kaldet det fælles tredje.. Det at kunne være sammen om noget, som ikke handler om hverken barnet eller jeg. Dette giver særligt mening i arbejdet med tilknytningsforstyrrede børn, da de ofte har den manglende tillid til, at kunne være i direkte dialog og samspil.

"Den mest konstruktive form for erfaring finder sted, når barnet og den voksne sammen udfører en arbejdsproces omkring et mål, de er fælles om. Fokus skal ikke være på barnet, og heller ikke på den voksne, men på det fælles tredje".
(Socialpædagogik og Arbejdsprocesser af Michael Husen, 2014)

Der er alt lige fra regnorme, bænkebiddere, tusindben, brune skovsnegle og små biller.

Vi har indsamlet viden om dem via min biotopopgave, på nettet og ved at kigge i bøger. Det har betydet, at de alle har skrevet små historier, som de har hængt op på værelset.

Det har udvidet deres horisont, og de er blevet nysgerrige på, hvilke dyr, der bor i deres nærmiljø. vi har aftalt, at det er en aktivitet vi skal fortsætte med, og da kartoffelfælden er den næste aktivitet kan vi derigennem bygge videre på denne ad den vej.

De er optagede af at lære om dyrets måde at leve på i naturen, og med afsæt i fællesskabet og samarbejde, bliver det en spændende opgave at gå i gang med det næste. Samtidig med at man kan observere deres indbyrdes relationer, og styrke deres sociale kompetencer.